Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
Buump.com ejes og drives af Buump ApS, Slotsalleen 5, 2930 Klampenborg, CVR nr. 41245085.
Du kan kontakte buump.com pr. mail via kundeservice@buump.com eller tlf. 60526018 (mellem 10 og 12 på hverdage).
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på Buump.com.
Bestilling og betaling
Du foretager et køb ved at lægge den eller de varer, du ønsker, i kurven. I kurven godkender du vores handelsbetingelser og går til kassen. I kassen indtaster du dine personlige oplysninger, vælger forsendelses- og betalingsmåder, bekræfter oplysningerne og godkender købet. Du vil herefter modtage en ordrebekræftelse.
Buump.com modtager betaling med bl.a. VISA-Dankort, MobilePay, VISA, VISA Electron, Mastercard, Maestro og ViaBill. Betalingen vil først blive trukket endeligt på din konto, når varen afsendes. Købsbeløbet reserveres dog på din konto allerede, når du afgiver bestillingen. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og inklusive moms.
I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen.
Prisfejl
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående samtykke.
Levering
Levering (i Danmark) vil normalt ske inden for 1-3 hverdage efter bestillingen, hvis varerne er på lager.
Varer vil blive leveret på leveringsadressen, der angives ved bestillingen. Bemærk, at hvis du har valgt hjemmelevering (levering til privatadresse), men ikke er hjemme til at tage imod pakken, når fragtfirmaet kommer, vil den i stedet blive afleveret til afhentning i en pakkeshop i nærheden.
Vi bruger flere fragtfirmaer, bl.a. Postnord og GLS. Fragt koster fra 39 kr. afhængigt af valg af forsendelsesform. Ved køb for over 495 kr. betaler vi fragten ved levering til pakkeshop. Fragtprisen oplyses, før du afgiver din bestilling.
Vær opmærksom på særlige leveringsforhold i ugen omkring Black Friday samt op til jul. På grund af ekstraordinært mange pakker, kan det ske, at din foretrukne pakkeshop bliver fyldt, og fragtfirmaet vil så aflevere pakken til afhentelse i en anden pakkeshop i nærheden.
Ved levering uden for Danmark vil der være forlænget leveringstid samt øget fragtpris (gælder også Færøerne og Grønland). Fragtprisen oplyses før betaling.
For visse varer gælder særlige leveringsvilkår. Betingelserne vil fremgå specifikt forud for køb af disse varer.
PriceRunner købsgaranti
Som medlem på PriceRunner sikres dit køb op til 50.000 kroner, hvis et problem indtræffer i forbindelse med dit køb. Købsgarantien er gratis for dig som forbruger og gælder for alle køb, når du handler hos os. Selvom du ikke allerede er medlem på PriceRunner og er kommet ind til vores hjemmeside via dem, kan dit køb stadig blive omfattet af Købsgarantien. Det eneste, du behøver at gøre, er at registrere dig inden for 60 minutter efter dit køb. At blive medlem er gratis og tager mindre end tre minutter! Læs mere om ordningen på PriceRunner.
For at Købsgarantien skal gælde er det nødvendigt, at bestillingen er adresseret til dig personligt. Du har ret til erstatning, hvis noget går galt i forbindelse med dit køb såsom at varen er defekt, en vare mangler ved levering, varen er forkert eller fejlbehæftet eller leveringen udebliver. Købsgarantien erstatter dig som kunde for både anskaffelses- og fragtomkostninger og den direkte økonomiske skade, du har lidt. For værditab, udeblevne indtægter eller andre direkte eller indirekte omkostninger gives ingen erstatning. For de endelige vilkår og oversigt over kategorier, der ikke er dækket af garantien, besøg PriceRunner.
Alle henvendelser vedrørende købsgarantien skal rettes til PriceRunner. Det er alene PriceRunner, der er ansvarlig for og administrerer ordningen.
Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet/ydelsen. Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget manglen/fejlen. Buump vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.
Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes til:
Buump
Slotsalleen 5
2930 Klampenborg
Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav eller til pakkeshop. Der må ikke returneres med DAO, da de ikke leverer til erhvervsadresser.
Fortrydelsesret
Der gives forbrugere 60 dages fuld returret på varer købt i vores webshop.
Perioden regnes fra den dag;
- Hvor du modtager ordren.
- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.
- Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.
- Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.
Du skal selv dække returneringsomkostningerne. Du kan bestille en returlabel her: Returnering
Fortrydelse skal meddeles os senest 60 dage efter modtagelsen. Meddelelsen skal gives på hjemmesiden eller pr. mail på kundeservice@buump.com. Du kan også benytte vores standardfortrydelsesform I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til os, skal du sende varen til:
Buump
Slotsalleen 5
2930 Klampenborg
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen eller undlade at hente den i pakkeshop. Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav eller til pakkeshop. Der må ikke returneres med DAO, da de ikke leverer til erhvervsadresser.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.
Returnering
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Varens stand ved returnering
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Tilbagebetaling
Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet.
Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os og handle på buump.com, har vi brug for følgende oplysninger om dig:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Oplysning om hvad du har købt
Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores persondatapolitik for buump.com. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret. Du kan læse mere her .
Klagemuligheder
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte info@buump.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/
Ved klage skal du oplyse vores e-mailadresse: info@buump.com
Standardfortrydelsesformular
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Buump
Slotsalleen 5
2930 Klampenborg
kundeservice@buump.com
tlf. 60526018
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 14-11-2023