Returneringsregler

Fortrydelsesret (gælder kun forbrugerkøb)

Der gives 60 dages returret på varer købt i vores webshop.

Perioden regnes fra den dag;

- Hvor du modtager ordren.

- Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis eller af flere omgange.

- Får det sidste parti, eller sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftale af levering af varer der består af flere partier/dele.

- Den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode.

Du skal selv dække returneringsomkostningerne. Du kan give meddelelse om retur og bestille en returlabel på her: Returnering

Returnering må ikke ske til pakkeshop eller med DAO, da de ikke leverer til erhvervsadresser.

Fortrydelse skal meddeles os senest 60 dage efter modtagelsen. Meddelelsen skal gives via returportalen på hjemmesiden eller pr. mail til kundeservice@buump.com. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Ønsker du at sende varen retur til os, skal du sende varen til:

Buump 
Slotsalleen 5
2930 Klampenborg

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen eller undlade at hente din pakke i pakkeshop. 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:

- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er brudt efter leveringen.

Returnering

Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder og vedlægger vores Fortrydelsesformular. Varen skal sendes til:

Buump 
Slotsalleen 5
2930 Klampenborg

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur.

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller til pakkeshop.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, det ovenfor beskrevet, betragtes den som brugt. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet - af returneringen. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså afprøve varen uden egentlig at tage den i brug.

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os retur.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købs-beløbet.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten, refunderes alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (undtaget ekstra omkostninger som følge af dit valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Buump 
Slotsalleen 5
2930 Klampenborg

 

info@buump.com
tlf. 60526018

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)